Har du bestilt din næste storbyferie? Men synes du også, at pakkelisten er utrolig svær at få til at passe i kufferten? En storbyferie kan byde på mange forskellige aktiviteter. Det kræver et godt overblik at holde hoved og hale i, hvad du slet ikke kan undvære og hvad du aldrig tager ud af kufferten. Læs med her og bliv klar til at pakke din perfekte storbykuffert.
Du har syv kjoler med, men bruger kun to: Prioriter og sorter i rejsetasken
Først og fremmest ender du helt sikkert med at pakke for meget. Men vi kender alle bekymringen for at stå og mangle lige netop den genstand, som gør rejsedagen helt perfekt.
Det kan være et par smukke, italienske lædersko til jeres aften ude, en lille turtaske og det lille, analoge kamera.
At pakke til storbyferien kræver en stålfast evne til at sortere. Det er ikke nemt, men her er et par ting, du ikke kan undvære.
Tøj med flere funktioner
Et rigtig godt tip til storbyferiens garderobe er at vælge tøj med flere funktioner.
Meget tøj kan styles på forskellige måder. Du kan eksempelvis vælge en kjole eller skjorte, der er festlig eller meget fin. Om dagen kan du style den med en enkel overshirt eller en cardigan. Og om aftenen er de på med danseskoene og høje hæle.
På den måde kan dit tøj fungere i flere forskellige sammenhænge. Så kan du være sikker på en både komfortabel og velklædt storbyferie.
Accessories der stråler om kap med byens lys: Find dem på din rejse
Når du slentrer rundt i Paris, Milano eller New York vil du måske gerne vise, at du er med på noderne.
Du ved, hvad melodien er. Her er accessories en gave til dem, som gerne vil udtrykke lidt ekstra personlighed.
Måske er du ikke en haj til investering i ure, smykker eller sko, men det kan en storbyferie hurtigt lave om på.
Et lille fif er at lade tørklædet, uret eller hatten ligge der hjemme og i stedet gå på jagt i det smukke udland efter dit perfekte accessory-souvenir. Mange storbyer er et slaraffenland for dejligt tilbehør.
God rejse.