Vi kender alle sammen stresset når man skal ud at flyve. Det føles næsten som en naturlov at man kommer for sent op om morgenen, der er problemet med
toget, at finde en parkeringsplads eller du bliver forsinket på en anden måde. Den ene gang hvor man så rent faktisk kommer i god tid, der er flyet naturligvis forsinket. Og så det store spørgsmål – skal man printe sin flybillet ud?
Det får du svar på her…
Det er altid en god idé at komme i god tid, specielt hvis man har en tendens til at stresse. Hvis man lider af flyskræk, så kan man mindske den ved at være ude i god tid, så man har styr på alt, så kan man sætte sig ned og slappe af inden man skal rejse.
Inden man tager til lufthavnen, bør man lave en liste over alle de ting som man skal have med. Det drejer sig naturligvis om kufferter, men mere konkret så er de vigtigste ting billetter og pas. Dem skal man huske. Det kan godt være at man ikke bliver spurgt om pas når man rejser imellem EU’s grænser, men det er aldrig en god ide at tage af sted uden. Der kunne opstå tilfælde hvor det blev en nødvendighed at fremvise det.
Udover passet, så er det folk er mest bekymrede for om der skulle være et problem med deres flybilletter, eller de ikke kan få fat i deres billet.
Hvis man sørger for at have nok tid, så kommer der ikke til at være nogle problemer, men i vore dage er der så mange smarte løsninger, som gør at man slet ikke behøver at skynde sig.
Man behøver IKKE længere at printe sine flybilletter ud. Eller have dem med i fysisk form.
Det er nok, at have dem på ens telefon eller tablet. Husk selvfølgelig at have strøm på din enhed – ellers er der masser af muligheder for, at få strøm på i lufthavnen.
Næsten alle selskaber har en app til flybilletter
Nu om dage har næsten alle en smartphone, og det har næsten alle firmaer taget til sig. Stort set alle flyselskaber har deres egen app hvor på du kan få dine flybilletter. Det vil sige at du kan tjekke ind og se dine billetter hjemme fra, i god tid.
På den måde kan man hurtigt afvikle meget af den nervøsitet man kan have omkring alt det praktiske når man skal ud at rejse. Man kan se sine flysæder, man kan se hvilken gate man skal til, og man får alle opdateringer omkring ens afgang direkte på telefonen. Det er en stor fordel, og det gør hele processen meget nemmere.
Du kan købe dine flybilletter direkte på telefonen
Udover det praktiske ved altid at kunne downloade billetter til en app, så kan du også planlægge dine flyvninger igennem den. Man kan købe flybilletter direkte på appen, og man kan sågar ordne ombookninger og sædeændringer.
Alt information står der, og du kan checke din bagage ind lige så. Teknologien er dog ikke så avanceret endnu at man kan sende sin kuffert på flyet igennem en app, det skal man dog trods alt stadig ordne i lufthavnen, men hvis man har fået alt det praktiske på plads forinden, så gør det rejsen meget nemmere.