Vælg en side

Hvis du elsker at være aktiv på ferien, så kommer du sikkert også ud og gå mange kilometer om dagen. Byvandring, bjergvandring, hikingture i skove og jungle kan give mange kilometer i benene.

Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dine fødder, så de kan holde til de lange dage med gåture. Hvis du først får vabler eller sår på fødderne, så bliver ferien mindre sjov.

Her er nogle tips til, hvordan du passer godt på dine fødder.

Vælg det rigtige fodtøj

Fodtøj er altafgørende for, om dine fødder holder til en vandreferie. Man tager naturligvis ikke ud og hiker i timevis i et par flipflops eller sandaler.

Hvis du vil passe ordentlig på dine fødder, så invester i et par gode sneakers eller vandrestøvler, som giver støtte om både din fod og ankel.

Invester i gode sokker

Vidste du at vi sveder, hvad der svarer til et snapseglas fra vores fødder hver dag? Det er utrolig meget sved, som vores fødder skal af med.

Hvis ikke du har ordentlige sokker på, så sætter sveden sig i sokkerne og skaber et ubehageligt og ildelugtende miljø nede i skoen. Hvis du får våde fødder, så har du større risiko for at udvikle vabler.

Invester derfor i et par svedtransporterende bambus sokker, som kan holde dine fødder rene og tørre.

Tag vabelplastre med

Hvis du er ude og gå meget, så er det svært at undgå en vabel eller to. Selvom du passer godt på dine fødder, går i de rette sko og bruger gode strømper, så kan du godt alligevel få døje med vabler.

Pak nogle gode compeedplastre i din toilettaske, så du har til nødsituationer.

Smid skoene sidst på dagen

Når vandreturen er over og det er tid til at slappe af så slip fødderne fri! Skift dine sneakers eller vandresko ud med et par åbne sandaler, så dine fødder kan få luft.

Fødderne kan ikke lide at bo i et indelukket miljø dagen lang. Det øger risikoen for både vabler og svamp, hvis ikke fødderne bliver luftet igennem.

Plej dine fødder

Når du går i bad, så giv dine fødder lidt ekstra kærlighed. Giv dem en grundig omgang vask med en god sæbe, brug en fodscrub og put bodylotion på dem, når du kommer ud af badet.

Hvis du passer godt på dine fødder, så skal du nok få en fantastisk ferie!