Måske er det ikke den bedste ide at tage din fine laptop eller de dyreste smykker med, når du skal på ferie.
Hvis du alligevel har nogle af dine kæreste ejendele med i tasken, så skal du passe ekstra godt på, at du ikke mister dem.
Følg vores tips her og beskyt dine værdigenstande mod tab og tyveri, mens du er på ferie.
Brug en bæltetaske
Når du tager ud, så lad den fine skråremstaske blive hjemme og brug en bæltetaske i stedet for. På den måde kan du altid have dine værdigenstande tæt på kroppen.
Benyt en sikkerhedsboks
Hvis du sover på hotel, så er der med garanti en sikkerhedsboks på dit værelse. I stedet for at tage alle dine værdigenstande som pas, hævekort og smykker med ud så lås dem inde sikkerhedsboksen.
Stil ikke dine ejendele fra dig
Vær opmærksom på at du ikke sætter din taske fra dig på gulvet eller hænger den bag på stolen, når du for eksempel er ude og spise. Du skal altid kunne se din taske eller have den tæt på dig, når du er ude offentlige steder.
Tag værdigenstande ud af rygsækken
Hvis du for eksempel skal på stranden og har en rygsæk med, så sørg for at alle dine værdigenstande ligger i din bæltetaske. Hvis nogen skulle finde på at åbne din rygsæk bag på din ryg, så kan de i værste tilfælde kun stjæle et håndklæde eller et par dykkerbriller.
Undgå at fremvise dine smykker
Lad være med at fremvise dine smykker og elektronik i offentligheden. Dine fine ting kan nemlig tiltrække uønsket opmærksomhed.
Hvis du for eksempel ejer et dyrt luksusur, så er det en bedre ide, at lade det blive derhjemme, så du ikke mister det på ferie. Se mere om ure her for at lære mere om de forskellige.
Tag billeder af dine ejendele
For en sikkerheds skyld, så tag billeder af dit pas, din computer, telefon eller kamera. Hvis det skulle blive stjålet, så kan du fremvise billederne til politiet som et bevis på, at det er dig, som ejer det.